Kvalitetssikring

Kvalitetssikring

 

 

 

Vi har gennemgået foreningens kvalitetsstyringssystem, der bliver godkendt af VVS- Branchens kvalitetskontrol og løbende kontrolleret.

 

Læs mere om TEKNIQs garantiordning herunder.

​Landsdækkende garanti for vvs-arbejde

​Som medlem af TEKNIQ giver vi vores kunder en betryggende sikkerhed og garanti for det arbejde, vi udfører.
TEKNIQ har nemlig etableret Dansk VVS Garanti, der er en garantiordning for VVS-arbejde.

Garantiordningen har til formål at sikre, at en privat forbruger, der får medhold i en sag ved Ankenævnet for Tekniske Installationer, får kendelsen opfyldt, hvis installatøren ikke kan eller vil opfylde en kendelse.

Ankenævnets formål er at medvirke til en nem, hurtig og billig løsning af uoverensstemmelser mellem private kunder og VVS-installatører.

Garantiordningen gælder kun for arbejde, der er udført af medlemmer af Dansk VVS. Se derfor for en sikkerheds skyld efter Dansk VVS Garanti-mærket eller spørg installatøren. ​

 

Dækker udgifter op til 150.000 kr.

Garantiordningen dækker udgifter op til kr. 150.000,00 inkl. moms.

Hvem kan klage?

Private forbrugere kan klage over VVS-arbejde og leverancer, der ikke er bestilt udført til erhvervsmæssige formål.

Hvad kan man klage over?

En klage kan kun indbringes for Ankenævnet, hvis klagen i forvejen forgæves har været forelagt for VVS-installatøren.
Man kan klage over næsten alt - dog ikke VVS-installatørens interne forretningsprincipper som for eksempel time- og materialepriser.

Hvad kan du klage over:

Ankenævnet behandler klager fra forbrugere mod erhvervsdrivende, som er etableret i Danmark, vedrørende el- og vvs-arbejder.

En klage mod en erhvervsdrivende, der er etableret i udlandet, kan dog behandles, hvis sagen har større tilknytning til Danmark end til etableringslandet, eller hvis parterne er enige herom.

En sag kan angå samtlige omstændigheder i retsforholdet mellem parterne, herunder tidsforbruget og materialeforbruget, med undtagelse af:

  1. Virksomhedernes kalkulationsmetoder og lignende interne forretningsprincipper, herunder
  2. kundetimepriser og materialepriser,
  3. rene materialeleverancer uden tilhørende installation,
  4. hvidevarer og elektriske apparater herunder butiksvarer.

 

 

Kontakt:

Ankenævnets sekretariat er åbent for skriftlige, telefoniske og personlige henvendelser fra private forbrugere i forbindelse med råd og vejledning ved indsendelse af klager til Ankenævnet.

Adressen er:

Ankenævnet for Tekniske Installationer, Paul Bergsøes Vej 6, 2600 Glostrup, tlf. 87 41 77 90.

Henvendelse alle hverdage mellem kl. 10:00 og 12:00.

Vores e-mailadresse er This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it.

 

 

Miljøpolitik

Vi vil tage aktivt hensyn til miljøet


Det er vor holdning, at etablering og drift af bygninger og anlæg skal tilgodese miljøet samtidig med, at de byggetekniske installationer lever op til de stillede tekniske krav og er økonomisk gennemførlige på markedets vilkår. Vi vil arbejde aktivt for at udbrede renere teknologi.

 

Vi vil medvirke til at beskytte det lokale samfundsmiljø


Vi vil minimere kørsel med materialer og kørsel efter enkelte ting, ved et omhyggeligt og sikkert forberedende arbejde. Det giver et reduceret dieselforbrug, reduceret trafik i byen - og en reduceret regning til kunden.

 

Vi vil påvirke vore kunder til et bedre miljø


... gennem valg af varer og løsninger. Det er kunden (bygherren), der bestemmer, hvilke byggematerialer der skal bruges. I de byggesager (herunder specielt service- og vedligeholdelsesopgaver), hvor vi bliver taget med på råd, vil miljømæssige hensyn indgå i vor anbefaling af materialevalg. Vor største påvirkning er den miljømæssige holdning, vi vil formidle til kunderne, da dette vil få stor indflydelse på kundernes forbrug af vand, varme og el.

 

Vi vil engagere vore medarbejdere i miljøarbejdet

Ledelse og medarbejdere vil tilstræbe at udvise størst muligt miljøhensyn i vore handlinger, dog relateret til økonomi og almindelig sund fornuft.

 

Vi vil samarbejde

... med kunder, leverandører, myndigheder og andre organisationer for at skabe et bedre miljø.

 

Vi vil fjerne affald

... på forsvarlig vis, fremme genanvendelse, og øge genbrugsandelen. Vi vil sikre en korrekt håndtering af farligt affald og transporten heraf i forbindelse med arbejdet.

 

Vi vil sikre en positiv miljøudvikling

... og løbende forbedre vor indsats. Vi vil selvfølgelig overholde alle myndighedskravene.